Ikke så sjældent er et af de emner der kommer på bordet, den store kærlighed – den ubeskrivelige vildskab og momentane sindssyge der hersker når den ekstreme tilstand der kaldes forelskelse opstår. Ofte er der svært at skelne mellem seksuel forelskelse og det vi betegner som kærlighed. I starten af et hvert forhold tilbringes der mere tid mellem lagnerne end ved køkkenbordet og bag støvsugeren – sådan er det i hvertfald oftest.
Efter en tid (og ja den kan være kort og den kan være lang, den tid) vender normaltilstanden tilbage. Hvis ikke vi har haft andet sammen end timerne i sengen, dør det ofte ret hurtigt ud – viser det sig at vi rent faktisk også kan tale sammen – og har en ægte interesse i hinanden, så sker det at vi udvikler det til – tadaaa…..KÆRLIGHED.
Det helt udefinerbare begreb som mange har søgt at beskrive, men få haft succes med. PASSION – LIDENSKAB – HENGIVENHED – ØMHED – BEGÆR…er for mig det der beskriver det bedst. NÅR det er tilstede er der INTET der kan slå det… Men – og det er et MEN: den store passion indeholder også den store FRUSTRATION.
Når først hverdagen rammer de elskende, skal de finde en vej at være sammen på som ikke bare er baseret på lagen-gymnastikken. Det er de absolut STØRSTE passioner der også fremkalder de største FRUSTRATIONER. Det er DET, der viser dig at det er vigtigt…!
Når de kommer, skal du vælge om du vil kæmpe – om du er SÅ passioneret, så lidenskabelig og har så stort et begær og hengivenhed, at du uanset den anden har overtrådt ALLE dine grænser og værdier – at du det til trods ALLIGEVEL vælger at kæmpe, fordi du VED at det trods alt er for værdifuldt til blot at smide væk…. det er et valg du skal træffe. Eller pakker du kufferten og siger farvel – smider håndklædet i ringen (eller selve ringen), og gi’r op. Victim or Warrior…!
Så er det ikke bare den store frustration du siger farvel til – men også den store PASSION… Enhver højde er defineret ved afstanden til bunden: de højeste toppe på rutschebanen har også de stejleste nedkørsler – og selvom du skriger hele vejen ned, skal du huske at du SELV valgte at sætte dig i rutschebanen – også selvom det var skræmmende og gav dig de sygeste mus i maven.
Sådan er det også med den største kærlighed… Du kan også vælge den lille karrussel hvor farten ikke er så høj, hvor det bare kører i ring og det ikke kilder i maven – og hvor det vigtigste er du ikke oplever det suser ind i mellem – det er et valg, og for nogle det rette valg. Den store passion gir den store frustration.
November-tanker fra mig til dig.
//Stig