Kan du nævne bare een eneste topidrætsudøver der ikke har en coach tilknyttet? Nej vel. Det er ganske enkelt fordi, at hvis du vil vokse, udvikle dig og blive en endnu bedre udgave af dig selv, har du brug for en person der professionelt kan hjælpe dig til det.

Du har dage, hvor alt bare kører for dig – og du har dage, hvor det hele driller.

Forskellen mellem disse dage, er ikke alene de situationer du møder eller mennesker der er på din vej: det er MÅDEN du vælger at tænke om det på – ganske enkelt.

Du er styret af dine tanker og dine følelser – og oftest er det ubevidste tanker og følelser der har kontrollen over dig.
Ved at blive bevidst om HVAD det er for følelser du har og hvilke tanker de udspringer af, kan du bevidst lære, at håndtere disse bedre og mere optimalt, så de arbejder for dig – og ikke mod dig…. det er b.la. det jeg kan hjælpe dig med.

Jeg har siden 2000 arbejdet som professionel coach for en uendelig lang række mennesker – både topledere og receptionister. Fælles for dem alle er, at de er mennesker der ønsker at udvikle sig, og har erkendt at de kan blive en endnu bedre udgave af sig selv. Det kan vi alle…

Jeg er ligeglad med hvilken stilling og position mennesker har – om de er rige, kendte eller totalt anonyme – for mig er det mennesket det handler om.